Om mig
Jeg hedder Puk Severinsen. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2018 fra UCN Aalborg. Jeg har sideløbende med fast arbejde på en fysioterapeutisk klinik uddannet mig til hestefysioterapeut ved Cecilie Stadler i Roskilde.
I dag driver jeg Fysioterapien Vestervang – EquineFysio i Løgstør, hvor jeg har klinikken og kører ud fra. Jeg har taget en bred vifte af kurser både til mennesker og heste. Blandt andet er jeg uddannet i vestlig akupunktur til mennesker, som med god effekt kan anvendes til ryttere med problematikker i bevægeapparatet. Jeg har taget flere kurser i elektroterapi til heste, som jeg benytter stort set hver gang jeg har udført en fysioterapeutisk behandling på en hest.
Jeg er meget nysgerrig som person, og derfor stræber jeg altid på at være opdateret på den nyeste viden indenfor behandlinger – både til mennesker og heste. Min tid på klinik, hvor jeg mødte mange forskellige skader dagligt, har givet mig stor erfaring med at ræsonnere mig frem til behandlinger af den givne skade, hvilket er en kæmpe gevinst i arbejdet med hestene, som ikke bare kan sige, hvor det gør ondt, eller at de er begrænset i forskellige bevægelser. Her er man nødt til at finde og vurdere de forskellige problematikker, man finder på hesten i sammenhold til hvad ejer/rytter fortæller.
Jeg har selv redet, siden jeg var 4 år gammel. Springsporten har altid været min helt store passion, og da jeg var juniorrytter tog det for alvor fart. Jeg fik verdens bedste hest, Jolly, og sammen var vi en del af bruttotrupperne i junior og youngrider årene. Jolly var nok den mest anatomisk udfordret hest, jeg har mødt, og samtidig den mest mistroiske hest. Ud over det fantastiske ”venskab” og oplevelser jeg fik med ham, har Jolly helt sikkert skabt interessen hos mig for at skabe tillid til de heste, jeg møder, og interessen for at afhjælpe hesten med diverse problematikker.
Jeg ved blandt andet fra min tid som rytter, at hele ekvipagen er vigtig. Behandling og mødet med hesten er en vigtig del, men diverse behandlinger omfatter at hjælpe både hest og rytter videre, så fysikken hos både hest og rytter fungerer, og de sammen er tip top til at kunne præstere.
Når jeg i dag tænker tilbage på Jolly, ville jeg ønske, at jeg dengang havde al den viden, jeg har nu. Omvendt er jeg ret sikker på, at mit møde med netop Jolly, har en stor betydning for den behandler, jeg er i dag.
Jeg elsker hestene. Livet omkring dem. Samværet med dem. At man kan have et tæt forhold til så stort et dyr, og at man kan finde et fælles sprog og tale sammen på. At vi kan skabe en tillid, sætte os op på dem, og få dem til at bevæge sig rundt. Symbiosen mellem hest og rytter er utrolig spændende. Den samlede ekvipage påvirker hver enkelt – både godt og dårligt – og det betyder i sidste ende, at den fælles præstationsevne påvirkes.
Optimeringen af ekvipagen synes jeg er et vanvittigt spændende forsøg at gøre, hvor både hest og rytter får de bedste forudsætninger for at præstere – uanset hvilke ambitioner vi har med ridningen eller omgangen med hestene, eller på hvilket niveau det foregår på, eller hvilken slags hest eller pony, det drejer sig om.